En hemmelig have vokser frem

denhemmelig-1554715229-47.jpg

Grønne, blå og gule farver er sprunget ud i trappeopgangen, der fører ned til Afsnit for Stråleterapi på Rigshospitalet på Blegdamsvej.

Her skifter lyset i takt med dagslyset udenfor, og patienter, pårørende og personale vil fremover blive mødt af musik særligt komponeret og indspillet til stedet.

Kunstneren Maria Dubin, komponisten Frederik Magle og lysdesigner Kim Borch har sammen skabt kunstværket ’Den hemmelige Have’.

januar31-1554976548-67.jpg april3-1554978643-81.jpg

Den skal omkranse de mere end 250 kræftpatienter, der dagligt går til behandling i stråleterapien, med ro, tryghed og skønhed og give denne del af hospitalskælderen et mere åbent og imødekommende udtryk.

– På Rigshospitalet arbejder vi hele tiden med, hvordan de klassiske hvide hospitalsrammer kan blive endnu mere åbne og imødekommende for patienter og pårørende. ’Den hemmelige Have’ er et blandt mange små åndehuller på hospitalet, siger Mette Rosendal Darmer, centerchefsygeplejerske i Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet.

Maria Dubin om tilblivelsen af “Den Hemmelige Have”

Det har taget en måned at føre kunstnernes værk ud i livet på hospitalet. Den før så hvide trappeopgang har dag for dag fået mere og mere farve.

30 dage på 15 sekunder

– Mine kunstnerkollegaer og jeg har opholdt os meget på hospitalet i forbindelse med tilblivelsen af værket. Her har vi talt med og lyttet til patienter, pårørende, læger og sygeplejersker for kunne skabe et gennemført værk, hvor der er kælet for alle detaljerne. Vores ønske er, at det afspejler sig i det færdige værk, så man finder ro og adspredelse, så snart man træder ind i stråleterapien, siger Maria Dubin.

Når man i dag bevæger sig ned ad trappen ved Afsnit for Stråleterapi, opleves farverne ’varm solgul’, ’lys løvgrøn’ og ’lys himmelblå’ på etagerne på vej ned til kælderen, både i gulv, trappetrin og på væggene. I løbet af dagen vil rummet skifte karakter, fordi dagslyset ændrer sig i løbet af dagen.

rigshospital-1554976611-60.jpg denhemmelig-1554976620-18.jpg

I bunden af trappen er et lille venteområde, hvor to lænestole fra 1953, der har tilhørt en tidligere kræftpatient, er blevet istandsat og ombetrukket, så det passer ind i værkets æstetik.

Herfra kan patienter og pårørende sidde og nyde den musik, der er specialkomponeret, indspillet og integreret med rummet og resten af værket.

“The Secret Garden” er indspillet af Symphony Orchestra Faculty of Arts, University of Niš, i Serbien – dirigent: Milena Injac.

– Musikken er grundlæggende opløftende og lys i sit udtryk, men rummer også tænksomme og vemodige passager, men altid med håbet i behold og i bevægelse mod glæde. Det er mit håb, at denne musik sammen med billedkunsten, farverne og lyset, kan skabe et frirum for lytteren, hvor tankerne kan få lov til at flyve for en stund, siger Frederik Magle, der har komponeret musikken.

  • denhemmelig-1554976872-79.jpg
  • farveprver-1554976910-39.jpg
  • gulvlavesi-1554981496-10.jpg
  • gulvlavesi-1554981477-21.jpg
  • loftsmaler-1554976977-14.jpg

Rigshospitalet har siden 2013 arbejdet målrettet med at inddrage patienternes holdninger til, hvordan de fysiske rammer på hospitalet opleves af de mennesker, der gennemgår behandlinger i det daglige.

Louise Malene Lindstrøm er tidligere kræftpatient og er kommet i Afsnit for Stråleterapi 37 gange som en del af sin behandling. Hun har bidraget med sine input til kunstnerne bag ’Den hemmelige Have’ undervejs i projektet.

Louise Malene Lindstrøm, tidligere kræftpatient, har givet kunstnerne input.
Louise Malene Lindstrøm, tidligere kræftpatient, har givet kunstnerne input.

– Et hospital er ikke nødvendigvis et rart sted at opholde sig. Hverken for den syge eller de pårørende. Jeg vil i al fald hellere gå en tur med solen i ansigtet end at sidde og kigge på en blank hvid væg, mens jeg venter på lægen. ’Den hemmelige Have’ giver mig følelsen af at opholde mig i et helt andet univers, siger hun og fortsætter:

– Kunstværket er et slags ’glemmested’, hvor man som patient for et øjeblik ikke fokuserer på alvorlig sygdom. Den slags små oaser rundt på hospitalet, synes jeg er helt vidunderlige. Og hvis det har en positiv indvirkning på patienterne, er det jo ikke kun kunst længere.  

Stolene i Den hemmelige have har en særlig historie. 
%d bloggers like this: